Juridisk meddelelse og betingelser for brugen af Teladoc Health Denmark Aps hjemmeside
(“Juridisk meddelelse og betingelser for brug”)
Indehaver
Til informationsformål er ejeren af denne Hjemmeside: https://teladochealth.dk
Teladoc Health Denmark ApS (“TELADOC HEALTH”), CVR nr.: 41627425 med kontor på følgende adresse: Rønnegade 9, stuen 2100 København Ø, registreret i Det centrale virksomhedsregister i Danmark.
Formål
Formålet med denne juridiske meddelelse og betingelser for brug, er at regulere adgangen, navigationen og brugen af denne hjemmeside (”Hjemmeside”).
Enhver person, der tilgår denne Hjemmeside påtager sig rollen som bruger (“Bruger”), og ved blot at få adgang til eller anvende hjemmesiden, forpligter en sådan person sig til nøje at overholde bestemmelserne angivet heri, såvel som alle andre gældende juridiske bestemmelser. Derudover kan brugen af visse kommunikationskanaler eller tjenester, der tilbydes på denne Hjemmeside, være underlagt særlige betingelser, der informeres om heri, og som vil blive anset for accepteret af Brugeren ved den blotte brug af sådanne tjenester.
Indhold tilgængelighed og ændringer
Formålet med denne Hjemmeside er at præsentere TELADOC HEALTH, der er en del af verdens førende og største udbyder af online-sundhedstjenester, og en innovativ leverandør på det danske marked. Vi ønsker at skabe større opmærksomhed på de services vi tilbyder samt gøre det nemmere for potentielle samarbejdspartnere at opnå en forståelse for, hvem vi er som virksomhed. Derudover har vi en sektion på Hjemmesiden dedikeret til dem, der måtte ønske at ansøge om at blive en del af vores team hos TELADOC HEALTH.
TELADOC HEALTH kan til enhver tid ændre enhver form for information, der vises på Hjemmesiden, uden at have nogen forpligtelse til at underrette eller informere Brugerne om disse ændringer, idet offentliggørelsen på selve Hjemmesiden anses for tilstrækkelig. Ligeledes kan TELADOC HEALTH midlertidigt eller permanent afbryde de tjenester, der leveres via denne Hjemmeside uden forudgående varsel bortset fra tekniske problemer, der vil blive kommunikeret ud på selve Hjemmesiden.
Brug af hjemmesiden og optimal ydeevne
For at få adgang til Hjemmesiden har Brugeren brug for en elektronisk enhed, der opfylder kravene til hardware og softwarekompatibilitet (som er underlagt løbende opdateringer og/eller modifikationer) samt forbindelse til internettet. Brugeren skal være opmærksom på, at disse elektronske enheder kan påvirke Hjemmesidens ydeevne.
TELADOC HEALTH er ikke ansvarlig for evt. problemer med at tilgå Hjemmesiden eller for evt. mangler i Hjemmesidens normale funktionalitet i de tilfælde, hvor der anvendes uegnede elektroniske enheder eller ved evt. afbrydelse af internettjenesten, der skyldes driftsproblemer hos netudbyderen eller andre årsager, som er uden for TELADOC HEALTH’s kontrol.
Ansvarsbegrænsning
TELADOC HEALTH fralægger sig enhver form for ansvar afledt af det offentliggjorte indhold på firmaets Hjemmeside i de tilfælde, hvor dette indhold er blevet manipuleret eller introduceret af en tredjepart uden TELADOC HEALTH’s viden, eller såfremt indholdet anvendes til andre formål end at gennemlæse det. Ligeledes er enhver prognose, strategi eller vision for fremtiden, der måtte være inkluderet i indholdet på Hjemmesiden, blot en reference, der ikke skal opfattes som en reel forventning.
Indholdet af denne Hjemmeside er kun til informationsformål og repræsenterer derfor ikke på nogen måde en investeringsanbefaling eller juridisk rådgivning, og udgør heller ikke et tilbud. Intet inkluderet i denne Hjemmesides indhold bør opfattes som grundlag for at foretage investeringer eller beslutninger.
TELADOC HEALTH kan på Hjemmesiden gøre visse links tilgængelige for Brugere. Disse links kan omdirigere Brugeren til andre websteder og websider fra tredjeparter, som TELADOC HEALTH ikke har kontrol over. I denne forbindelse påtager TELADOC HEALTH sig ingen forpligtelse til at overvåge eller verificere indholdet og garanterer heller ikke for nøjagtigheden eller tilgængeligheden af oplysningerne eller indholdet på tredjepartswebsteder. TELADOC HEALTH kan derfor ikke tilskrives ansvar undtagen i de tilfælde, hvor der allerede måtte have været viden om, at de aktiviteter eller oplysninger, som disse links henviser til, var ulovlige eller kunne beskadige ejendom og/eller rettigheder gennem en tredjepart.
Brugeren forpligter sig til at anvende denne Hjemmeside på en omhyggelig, korrekt og lovlig måde. I denne henseende forbeholder TELADOC HEALTH sig beføjelsen og retten til enhver tid at nægte eller tilbagekalde adgang til Hjemmesiden for de Brugere, der ikke overholder denne juridiske meddelelse og betingelserne for brug, såvel som dem, der gør upassende brug af Hjemmesiden.
Intellektuel og industriel ejendomsret
Denne Hjemmeside er underlagt dansk lovgivning og er beskyttet af national, fællesskabs- og international ret om intellektuel ejendomsret og industri.
TELADOC HEALTH forpligter sig som og garanterer, at firmaet er den eksklusive ejer af eller, hvor det er relevant, har tilstrækkelig ejerskab af alle intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder på denne Hjemmeside, herunder, men ikke begrænset til: indhold, grafisk design, kildekoder, kommercielt navn, browserstruktur osv., svarende til at TELADOC HEALTH har eksklusiv ejerskab af alle udnyttelsesrettigheder. For at undgå enhver tvivl tilskrives Brugerne ingen af de ovennævnte rettigheder ved deres blotte brug og adgang til denne Hjemmeside.
Det er udtrykkeligt forbudt, i overensstemmelse med gældende lovgivning og medmindre andet er angivet skriftligt, helt eller delvist at reproducere, distribuere, kommercialisere, kopiere, transformere, udnytte, offentligt at kommunikere eller ved enhver anden handling at krænke de intellektuelle ejendomsrettigheder til indholdet af denne Hjemmeside.
TELADOC HEALTH forbeholder sig retten til at stille Brugere eller enhver anden tredjepart, der krænker de intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder, til juridisk ansvar.
Gældende lov og jurisdiktion
Denne Hjemmeside og alle forhold relateret til sitet og enhver tvist der måtte opstå på baggrund af Hjemmesiden er underlagt dansk lovgivning. Tvister vedrørende denne Hjemmeside eller de aktiviteter, der udføres på den, skal af parterne indbringes til domstolene i København (Danmark), og parterne skal give afkald på at indbringe sager til enhver anden instans, de måtte have egen fordel ved.
Diverse
Overskrifterne til de bestemmelser, der er anført i denne juridiske meddelelse samt betingelser for brug, er blot til information og har derfor ikke til hensigt at definere, udvide, begrænse eller fortolke bestemmelsernes indhold.
Bestemmelserne i denne juridiske meddelelse og betingelser for brug skal fortolkes separat og uafhængigt af hinanden. Skulle nogen af bestemmelserne blive gjort ugyldige, ulovlige, eller såfremt de ikke kan håndhæves i kraft af en juridisk regel, eller hvis de erklæres ugyldige af en domstol eller administrativ myndighed, vil nævnte manglende gyldighed ikke påvirke de andre bestemmelser, som forbliver fuldt gyldige.
TELADOC HEALTH’s manglende udøvelse eller håndhævelse af enhver rettighed relateret til bestemmelserne indeholdt i denne juridiske meddelelse og betingelser for brug eller manglende udøvelse af rettigheder, der på anden måde er berettiget i henhold til gældende lov, udgør ikke et afkald herpå.